Handelsbetingelser for 3skills.dk                                                            november 2025

 

Køb af tekst- og formidlingsydelser (skrivning, redigering, korrektur, oversættelse, mundtlige præsentationer, skræddersyet kursus/undervisning)

 

  1. Alle aftaler mellem dig som kunde og 3skills.dk formuleres altid skriftligt pr. mail, medmindre andet er aftalt.

 

  1. Prisen for hver ydelse aftales mellem dig som kunde og 3skills.dk.

 

  1. Opsætning, grafik og print m.m. foretages af andre leverandører, medmindre vi aftaler andet.

 

  1. Undervejs får 3skills.dk muligvis brug for at stille opklarende/afklarende spørgsmål pr. mail, personligt møde eller telefon. Vi aftaler procedure og hyppighed for dette efter behov.

 

  1. Du godkender produktet endeligt. Inden da får du naturligvis mulighed for at bede 3skills.dk om at omskrive/tilpasse hele eller dele af materialet ud fra en deadline, som vi aftaler.

 

  1. Alle versioner af materialet holdes fortrolige, og det færdige produkt tilhører dig som kunde.

 

  1. Du må som kunde ikke videredistribuere tekstprodukter leveret af 3skills.dk, herunder kursus-/undervisningsmateriale i nogen form, og filer købt og downloadet via webshoppen (se også ’Betingelser for webshop’).

 

 

Fortrydelsesret

3skills.dk leverer udelukkende ydelser/varetyper, der er undtaget fra fortrydelsesretten:

  • Varer, som er fremstillet efter kundens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.

 

  • Udførte ikke-finansielle tjenesteydelser, hvis levering af tjenesteydelsen er påbegyndt med kundens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført.

 

  • Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med kundens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret.

 

  • Der gælder særlige regler for online-kurset, se ’Betingelser for webshop’ nedenfor.

 

 

Betingelser for webshop, herunder refusions- og returret

  1. Der er ingen refusions- eller returret på engangskøb af filer downloadet via webshoppen.

 

  1. Filer til download via webshoppen skal downloades med det samme, dvs. inden for en time efter køb.

 

  1. Prisen på køb af en fil til download via webshoppen dækker ét download af filen. Mister du derefter filen på egne devices, skal du købe adgang igen.

 

  1. Ved køb af onlinekursus (dvs. adgang til kursusmaterialet) har du som kunde op til 14 dages fortrydelses- og returret fra købstidspunktet; dog bortfalder fortrydelsesretten i det øjeblik, du tilgår kursusmaterialet.

 

  1. Du må som kunde ikke videredistribuere tekstprodukter leveret af 3skills.dk, herunder kursus-/undervisningsmateriale i nogen form, og filer købt og downloadet via webshoppen.